5 tegn på, at din hjerne skriger efter adaptogener

Du tænker på mailen, du ikke har sendt. Tøjet, der skal vaskes. Hvad I skal have til middag. Mødet i morgen. Alt på én gang.

Det er ikke, at du er "stresset" i klassisk forstand. Det er, at din hjerne ikke kan beslutte sig for, hvad den skal fokusere på. Det her er overstimulering — og det hjælper ikke med mere kaffe.

Før var én kop om morgenen nok. Nu har du brug for to. Så tre. Og ved kop tre føler du dig ikke mere vågen — bare mere spændt.

Det er et klassisk tegn på kortisoloverskud. Koffein udløser mere kortisol. Mere kortisol gør dig vågen, men sænket i en konstant baggrundsspænding. Det er derfor, du er træt og opstemt på samme tid.

Du går i seng træt. Så ligger du dér og tænker på ting. Hjernen er pludselig vågen. Det mønster gentager sig nat efter nat.

Det her er et af de tydeligste tegn på ubalanceret kortisolrytme. Kortisolet skal falde hen mod aftenen. Når det ikke gør det, får hjernen signal om, at det er tid til at være på.

Du arbejder godt om morgenen. Så kl. 14 — wall. Hjernen stopper. Du kan ikke koncentrere dig. Du rækker ud efter endnu en kop eller et stykke chokolade.

Det her er ikke altid blodsukkeret. Det er ofte, at din kortisolkurve er fejlindstillet — den topper for tidligt og kollapser midt på dagen i stedet for at holde sig stabil.

En kommentar fra et møde. Noget, du sagde forkert for 3 uger siden. En uafsluttet samtale. Tankerne kører i ring, uden at du kommer nogen vegne.

Det kaldes grubleri og er et klassisk tegn på overstimulerede kortisolreceptorer. Hjernen kan ikke "give slip", fordi den fortsat får signaler om trussel.