"Jeg tog en EMS-trainer på 20 minutter om dagen i 21 dage. Her er hvad der skete"

Pakken kom på to dage. Indeni lå selve traineren (blød silikone, føles hudvenlig med det samme), et USB-kabel, et elastisk taljebælte og en manual.

Det første der overraskede mig: ingen gelplader. Jeg har testet TENS-apparater før og hadet, hvor hurtigt gelpladerne tørrer ud. Denne har indbyggede silikoneelektroder. Engangskøb, færdigt.

Jeg fastgjorde den, satte intensiteten på niveau 1 ud af 6, og trykkede på start. De første sammentrækninger føltes som en pulserende æltning. Som når nogen trykker på ballen med en tommelfinger i takt. Ikke ubehageligt. Bare… uvant.

Dag 1 · første gang på

Efter 20 minutter slukkede enheden af sig selv. Jeg rejste mig op. Og jeg sværger: jeg mærkede mine ballemuskler for første gang i flere år. Ikke ømme. Bare… vågne.

Tre dage inde. 20 minutter i sofaen klokken 21:30, mens vi så en krimi. Min mand spurgte, hvad det var, der "summede" fra min side af sofaen. Jeg viste ham det. Han trak på skuldrene.

Det mærkelige: jeg er øm i ballen. På samme måde som efter en ordentlig bentræning i fitnesscenteret. Men jeg har ikke lavet en eneste squat.

Jeg læser lidt op. EMS (Electrical Muscle Stimulation) er blevet brugt inden for fysioterapi og rehab siden 70'erne. Det sender elektriske impulser direkte til muskelfibrene. Forskellen fra almindelig træning: du aktiverer dybere fibre, man oftest misser.

Dette er dagen, hvor jeg indså, at det virker.

Jeg tog mine sædvanlige jeans på. Dem jeg har haft i cirka to år, og som altid har siddet "lidt slapt bagi". De spændte over ballen.

Ikke stramt ubehageligt. Bare… fyldte dem ud på en måde, de ikke har gjort før. Jeg tog et billede i helkropsspejlet. Jeg sammenlignede med et billede fra dag 1. Forskellen var subtil, men ægte.

Jeg er begyndt at glæde mig til aftenen, hvor jeg tager den på. Ikke fordi jeg er disciplineret, men fordi det er blevet en del af Netflix-rutinen. Du tager fjernbetjeningen, du tager Booty Traineren.

Søndagsfrokost hjemme hos mor. Min søster, der træner fire gange om ugen og altid har været "den veltrænede", ser på mig og spørger, om jeg er begyndt i fitnesscenter.

Jeg bare grinede. "Nej. Jeg har bare taget en dims på, mens jeg ser TV."

Det er på dette punkt, jeg indser, at det ikke er indbildning. Jeg er gået op til niveau 4 på enheden. Programmerne skifter mellem sammentrækning og pulsering. Når jeg vælger "Løft" mærker jeg musklerne arbejde i en helt anden vinkel end ved kontorarbejde.

Jeg er også begyndt at tage trappen i stedet for elevatoren, hvilket er ekstremt out of character.

Tre uger. 21 sessioner. 420 minutters samlet brug. Dette er resultaterne:

Det jeg ikke havde forventet: forandringen i hvordan jeg føler mig selv. Ikke "wow, jeg har den perfekte balle nu". Mere "jeg har faktisk haft baller hele tiden, de er bare aldrig blevet aktiveret."

Jeg fortsætter. Ikke 21 dage i træk, men 4-5 gange om ugen, foran TV-et. Det er så lav indsats, at det ville være dumt at lade være.