"Jeg tog en EMS-træner på 20 minutter om dagen i 21 dage. Her er, hvad der skete"

Pakken kom efter to dage. Inde i den lå selve træneren (blød silikone, føles hudvenlig med det samme), et USB-kabel, et elastisk taljebælte og en brugsanvisning.

Det første, der overraskede mig: ingen gelpuder. Jeg har testet TENS-apparater før og hadet, hvor hurtigt gelpuderne tørrer ud. Denne har indbyggede silikoneelektroder. Engangskøb, færdig.

Jeg satte den på, skruede intensiteten op til niveau 1 af 6, og trykkede på start. De første sammentrækninger føltes som en pulserende æltning. Som når nogen trykker på numsen med en tommelfinger i takt. Ikke ubehageligt. Bare… uvant.

Dag 1 · første gang på

Efter 20 minutter slukkede enheden af sig selv. Jeg rejste mig op. Og jeg sværger: jeg kunne mærke mine sædemuskler for første gang i flere år. Ikke ømme. Bare… vågne.

Tre dage inde. 20 minutter i sofaen klokken 21:30, mens vi så en krimiserie. Min mand spurgte, hvad det var, der "summede" fra min side af sofaen. Jeg viste ham det. Han trak på skuldrene.

Det mærkelige: jeg er øm i numsen. På samme måde som efter en rigtig benøkt i fitnesscenteret. Men jeg har ikke lavet en eneste squat.

Jeg læser lidt op på det. EMS (Electrical Muscle Stimulation) har været brugt inden for fysioterapi og rehab siden 70’erne. Det sender elektriske impulser direkte til muskelfibrene. Forskellen fra almindelig træning: du aktiverer dybere fibre, som man oftest misser.

Det her er dagen, jeg indså, at det virker.

Jeg trak mine almindelige jeans på. Dem, jeg har haft i cirka to år, og som altid har siddet "lidt løst bagpå". De strammede over numsen.

Ikke ubehageligt stramt. Bare… fyldte dem ud på en måde, de ikke har gjort før. Jeg tog et billede i helkropsspejlet. Jeg sammenlignede med et billede fra dag 1. Forskellen var subtil, men virkelig.

Jeg er begyndt at glæde mig til om aftenen, når jeg tager den på. Ikke fordi jeg er disciplineret, men fordi det er blevet en del af Netflix-rutinen. Du tager fjernbetjeningen, du tager Booty Træneren.

Søndagsfrokost hjemme hos mor. Min søster, som træner fire gange om ugen og altid har været "den veltrænede", kigger på mig og spørger, om jeg er begyndt i fitnesscenter.

Jeg grinede bare. "Nej. Jeg har bare taget sådan en dims på, mens jeg ser tv."

Det er på det her tidspunkt, jeg indser, at det ikke er indbildning. Jeg er gået op til niveau 4 på enheden. Programmerne skifter mellem sammentrækning og pulsering. Når jeg vælger "Løft", kan jeg mærke musklerne arbejde i en helt anden vinkel end ved kontorarbejde.

Jeg er også begyndt at tage trappen i stedet for elevatoren, hvilket er ekstremt ude af karakter for mig.

Tre uger. 21 sessioner. 420 minutters samlet brug. Her er resultaterne:

Det, jeg ikke havde forventet: ændringen i, hvordan jeg føler om mig selv. Ikke "wow, jeg har den perfekte numse nu". Mere "jeg har faktisk haft glutes hele tiden, de har bare aldrig været aktiveret."

Jeg fortsætter. Ikke 21 dage i træk, men 4-5 gange om ugen, foran tv’et. Det er så lav en indsats, at det ville være dumt ikke at gøre det.