"Jeg tog en EMS-træner på 20 minutter om dagen i 21 dage — her er, hvad der skete"

Pakken kom på to dage. Indeni lå selve træneren (blød silikone, føles hudvenlig med det samme), et USB-kabel, et elastisk taljebælte og en manual.

Det første, der overraskede mig: ingen gelplader. Jeg har prøvet TENS-apparater før og hadet, hvor hurtigt gelpladerne tørrer ud. Denne har indbyggede silikonelektroder. Engangskøb, færdig.

Jeg satte den på, satte intensiteten på niveau 1 af 6, og trykkede start. De første kontraktioner føltes som en pulserende æltning — som når nogen trykker på ballen med en tommelfinger i takt. Ikke ubehageligt. Bare… uvant.

Dag 1 — første gang på

Efter 20 minutter slukkede enheden af sig selv. Jeg rejste mig. Og jeg sværger: jeg kunne mærke mine sædemuskler for første gang i flere år. Ikke ømme. Bare… vågne.

Tre dage inde. 20 minutter på sofaen kl. 21:30, mens vi så en krimi. Min mand spurgte, hvad det var, der "summede" fra min side af sofaen. Jeg viste ham den. Han trak på skuldrene.

Det mærkelige: Jeg er øm i ballen. På samme måde som efter en ordentlig ben-træning i fitness. Men jeg har ikke lavet en eneste squat.

Jeg læser lidt op på det. EMS (Electrical Muscle Stimulation) bruges inden for fysioterapi og genoptræning siden 70'erne. Det sender elektriske impulser direkte til muskelfibrene. Forskellen på almindelig træning: du aktiverer dybere fibre, som man ofte overser.

Det her er dagen, jeg indså, at det virker.

Jeg tog mine normale jeans på — dem jeg har haft i omkring to år, og som altid har siddet "lidt flade bagpå". De strammede over ballen.

Ikke stramt ubehageligt. Bare… fyldte dem ud på en måde, de ikke havde gjort før. Jeg tog et billede i helfigursspejlet. Jeg sammenlignede med et billede fra dag 1. Forskellen var subtil, men reel.

Jeg er begyndt at se frem til aftenen, hvor jeg tager den på. Ikke fordi jeg er disciplineret — men fordi det er blevet en del af Netflix-rutinen. Du tager fjernbetjeningen, du tager Booty Traineren.

Søndagsfrokost hjemme hos mor. Min søster — som træner fire gange om ugen og altid har været "den veltrænede" — kigger på mig og spørger, om jeg er begyndt at gå i fitness.

Jeg grinede bare. "Nej. Jeg har bare taget sådan en dims på, mens jeg ser TV."

Det er på det her tidspunkt, jeg indser, at det ikke er indbildning. Jeg er gået op til niveau 4 på enheden. Programmerne skifter mellem kontraktion og pulsering — når jeg vælger "Løft", kan jeg mærke musklerne arbejde i en helt anden vinkel end ved kontorarbejde.

Jeg er også begyndt at tage trappen i stedet for elevatoren, hvilket er ekstremt atypisk for mig.

Tre uger. 21 sessioner. 420 minutters samlet brug. Her er resultaterne:

Det, jeg ikke havde forventet: forandringen i, hvordan jeg føler om mig selv. Ikke "wow, nu har jeg den perfekte røv" — mere "jeg har faktisk haft glutes hele tiden, de har bare aldrig været aktiveret."

Jeg fortsætter. Ikke 21 dage i træk — men 4–5 gange/uge, foran TV'et. Det er så lidt besvær, at det ville være dumt ikke at gøre det.